Gå til hovedindhold

Referat Årsberetning 2021

  • Læs op

Indhold

    Årsberetning 2021

    Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne
    Vi har haft ca 8 lokalrådsmøder siden sidste generalforsamling, en del af dem har jo desværre været online pga. Corona. Det er jo dejligt at det kan lade sig gøre men det bliver aldrig helt det samme.

    Omvendt så har vi alle sammen lært metoden bedre at kende, så vi nu faktisk er begyndt at bruge det, hvis vi har brug for at lave hurtige beslutninger eller kun har få ting på dagsordenen.

    I løbet af det sidste år er der løbet stort og småt ind i lokalrådet….

    Vi har hjulpet borgere med at gøre NK opmærksom på at få opdateret deres snerydnings system i vores område, da der nogen flere problemer sidste vinter…nogen steder blev ryddet for sne, hvor det ingen mening gav, modsat andre steder hvor der slet ikke blev ryddet.

    Så det bliver spændende i vinter at se om det er lykkedes os.

    Vi har også fået en henvendelse fra Næstved turistforening der efterlyste indblik og ideer til at få sat flere skilte op i området, og senere også bedt om små videoer med de gode fortællinger om lokale attraktioner. Det sidste vi har hørt fra dem er at de nu er i gang med at søge midler via fonde til at finansiere det hele.

    Vi har også haft møde med folk fra Everdrup, Åside og Bøgesø i fht. den øgede trafik og fart på landevejene, der er nu lavet et udvalg der skal se nærmere på det.

    Så har vi vores store byrums projekt oppe ved skolen, der jo fyldte rigtig meget forrige år her i lokalrådet. Seneste nyt er fra et møde i foråret med NK og planen er pt er de påbegynder arbejdet i start 2022.

    I 2020 søgte vi landdistriktspulje om tilskud til veste til hele lokalrådet for at øge synligheden, de er endelig færdige og klar til brug, så nu er det pludselig blevet ret sejt at være med i lokalrådet!

    Så har vi, ud fra Elses store arbejde, indsendt et høringssvar i forhold til den kollektive trafik i området. Især den dårlige forbindelse iml. Præstø og Køge og de få afgange ved Rosengården i Brøderup. (udvalget for kollektiv trafik)

    I løbet af året har vi haft repræsentanter til diverse møder og udvalg i kommunen, her kan nævnes: Lokalrådets stormøde, landdistriktskonference, Følgegrupper for kollektiv trafik og et godt liv på landet, netværk for redaktører i lokalområdet, dialogmøde iml. Lokalrådene og kultur og demokratiudvalget og BLUP.

    Jeg kan til sidst lige fortælle hvad vi pt forventer at skulle arbejde med i den næste periode, der er f.eks. et nyt samarbejde med skolen/skolebestyrelsen og Mogenstrup lokalråd, der er allerede aftalt en dato for møde i november.

    Så skal vi i gang at lave et postkort med kort info om lokalrådet.

    Så skal vi finde ud at forskønne vores by lidt mere med eks vi s blomster i eksisterende blomsterkummer i området og måske finde nogle frivillige byrumsgartnere.

    Og så skal vi have arrangeret en fest for de lokale frivillige i området, vi har allerede søgt og fået bevilliget penge til at afholde det. Det bliver nok i april 22.

    Og så er der ikke mindst BLUP

    Pernille Haagensen

    Formand for Lokalrådet i Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne

    Se flere nyheder fra Tappernøje, Snesere og Everdrup Sogne