TAPPERNØJE
BRØDERUP
Landsbyerne Tappernøje og Brøderup er nu 2 sammenvoksede landsbyer, med udsigt til det smukke og idylliske landskab skrånende ned mod Præstø Fjord. I Tappernøje/Brøderup ligger 3 skoler, SFO, ungdomsklub, 2 børnehaver, hvor den ene også har Vuggestue. Gode muligheder for indkøb og fritidsinteresser uanset alder. Tappernøje/Brøderup byder også en Erhvervspark, et Forsamlingshus, ikke mindst Folkeskoven med mange muligheder for naturoplevelser. Desuden Kulturhuset Kornmagasinet, med Tappernøje Aktivitets Park i baghaven. Tappernøje er ildsjælens by, med stort socialt engagement og stærk tro på fortsat udvikling.

NØRRE SMIDSTRUP
Foto: http://www.folkemusik.com/
Landsbyen Nørre Smidstrup ligger smukt med udsigt over Præstø Fjord. Landsbyen har 26 husstande og Bylauget står for mange arrangementer gennem året. Musikeren Søren Korshøj bor her og har skrevet flere sange som omhandler beboerne og Tappernøje området. Foreningen Musik over Præstø Fjord arrangerer Nordisk Folk Festival , Midvinter ‘kom sammen’ og en Majstangsfest.
Mere om Musik over Præstø Fjord
EVERDRUP
Foto: http://everdrup.com/
Everdrup er en landsby med ca. 150 husstande smukt beliggende i kuperet terræn.
Med Everdrup Kirke, forsamlingshus og idrætsplads samt tilhørende klubhus, har Everdrup meget at byde på rent socialt. Der er mange børnefamilier, mange events og godt socialt liv på tværs af generationer.
Videopræsentation
Indvielse af anden del på Everdrup legepladsIndvielse af anden del på Everdrup legeplads
I 2013 blev første del indviet. Everdrup Bylaug arbejder fortsat på, at gøre området ved sportspladsen til et spændende område for både børn og voksnePosted by TV Sydsjælland on Monday, November 7, 2016
SNESERE
Foto: http://www.sneserebylaug.dk/
Landsbyen Snesere har et stærkt fællesskab og mange arrangementer i den lille by med en af Danmarks største Landsbykirker. Snesere Kirke er spændende smuk og med historisk interessant kirkegård. Snesere har eget Bylaug
ASKOV

Foto: http://www.frks.dk/
I Askov er en findes Askov Ridecenter med Fladså Rideklub, hvor der også tilbydes handicapridning og rideterapi. Askov Møllehus er et lille idyllisk bo- og arbejdssted for beboere med forskellige sindslidelser.
STORE RØTTINGE
Foto: Robert Andersen
Store Røttinge er en lille landsby, hvor alle kender alle. Store Røttinge har sit eget Bylaug; og landsbyens beboere taler gerne om det gode sammenhold og deres fælles aktiviteter. I 2015 blev Store Røttinge forsynet med tre store vindmøller, hver på 150 meter til vingespids. Desuden byder Store Røttinge på et forhistorisk Landskab med mange sagn og fortællinger.
KARLSHØJ
Karlshøj ligger på Hovedvejen igennem Tappernøje. Posthuset holder til her, og en del andre erhverv og boliger. I Karlshøj ligger Brøderup Efterskole med 117 elever og valgfag som Gymnastik, Musik, Ridning, Jagt og meget mere.
SJOLTE
Sjolte ligger smukt med en lille samling huse på den snoede og bakkede smalle vej ned mod Præstø Fjord. Mange bruger denne vej som motionsrute året rundt v. cykling eller løb, da det er en af Danmarks smukkeste.
ENGELSTRUP
Sjolte ligger smukt med en lille samling huse på den snoede og bakkede smalle vej ned mod Præstø Fjord. Mange bruger denne vej som motionsrute året rundt v. cykling eller løb, da det er en af Danmarks smukkeste.
BÆKKESKOV STRAND
Ligger idyllisk ved Præstø Fjord med en smuk udsigt over vandet til Feddet, som har en af Danmarks bedste badestrande.
NYPRØVE
Har en spredte bebyggelser beliggende i et meget smukt kuperet terræn, heraf mange mindre landbrug.
STAVNSTRUP
En klynge af huse/ mindre gårde beliggende nord for Tappernøje ved Hovedvej A2, der er forbindelse til Leestrup som er en landsby mest med ældre ejendomme.
STØRLINGE
En landsby primært med mindre gårde, beliggende nordvest for Tappernøje. Området er meget kuperet med udsigt til skov og marker.
BØGESØ
Mindre landsby med blandet bebyggelse i form af mindre gårde og landsteder, Bøgesø har også en maskinfabrik med speciale i bygning af ovne.
ÅSIDE
Er en mindre landsby med gårde beliggende ud til et moseområde mellem Snesere og Mogenstrup. Et idyllisk naturområde.
SJOLTE STRANDHUSE
Er beliggende lige nord for Bredeshave, og et smukt område med både nyere og ældre villaer, med fantstisk udsigt til fjord og strandenge.
LILLE RØTTINGE
Lille Røttinge er ikke en egentlig landsby; men en spredt bebyggelse ved “Lille Røttingevej” med mindre gårde og landsteder beliggende lige vest for Tappernøje.